Kære nuværende eller kommende ven af kano- og kajak

Vi har brug for DIN hjælp!

Mere end 200 fantastiske frivillige er afgørende for et succesfuldt VM2023 med op mod 600 deltagere samt 3.000 – 10.000 tilskuere.

Gå direkte til frivillig tilmelding

VM2023 foregår den 28. august – 03. september på Jels Nedersø i Vejen Kommune.

De første to dage af stævnet, vil søerne være fyldt med Masters, når de kæmper i ICF MASTERS CANOE MARATHON WORLD CHAMPIONSHIPS. De efterfølgende dage afholdes verdensmesterskaberne for U18, U23 og senior.

MEN opbygningen starter allerede 10 dage før, så der er masser af mulighed for at hjælpe til både før og efter eventet. 

Med andre ord. Vi har et stort behov for hænder hele VM-ugen. Vi har samtidig brug for hjælp med opsætning ugen optil, og nedtagning i ugen efter. 

Vi får brug for alt den hjælp du kan give os: fra 4 timer til en hel uge – vi håber, at vi kan få dig med på holdet. 


Hvorfor være frivillig hos os?

Tilmelder du dig som frivillig, får du muligheden for sætte dit præg på et verdensmesterskab, og samtidig bliver du en del af et kæmpe kano og kajak fællesskab. Vi lægger stor vægt på det sociale og hyggen, og vi har altid fokus på, at det skal være sjovt at give en hånd med. 


Du får tilmed:

  • Mulighed for at komme helt ind i maskinrummet under denne fantastiske kano og kajak event og få minder for livet
  • Frokost og aften bespisning under eventet 
  • Tøjpakke
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling samt opbygning af dit CV 
  • Fællesskab, netværk og hygge med nye og gamle venner
  • Festlig samvær
  • Overnatningsmulighed efter aftale for de personer, som kommer langt fra Jels
  • Evig taknemmelighed for dit arbejde som frivillig


Når du tilmelder dig her, så får du løbende nyhedsbreve fra os. Det er også her du kan logge ind og se vagtplanerne (efterhånden som de er klar) og tilmelde dig de vagter, som passer til dig. Der vil være rig mulighed for at hjælpe til. Der er beklædning, mad og drikke, når du er frivillig. 

International Canoe Federation arrangerer VM sammen med Dansk Kano og Kajak Forbund, Trekantsområdet, SportsCenter Danmark, og de to store økonomiske bidragsydere Sport Event Denmark og Vejen Kommune.

Og vigtigst af alt. Til at løfte opgaven er både Jels Roklub, Jels vikingespil samt en masse lokale ildsjæle involveret. 

Tusind tak fordi du gerne vil være med